top of page

Vi er en lille forening med store ambitioner på vegne af de vilde danske pindsvin samt den by- og have-natur mange pindsvin lever i.

Det er vigtigt at vi har et godt team af frivillige, så vi kan løfte i flok.

Vi er dybt afhængig af dig som frivillig og det store arbejde alle frivillige gør. Derfor er det vigtigt, at du læser det hele grundigt igennem inden du sender en ansøgning.

KRAV TIL FRIVILLIGE

Det vigtigste inden du melder dig som frivillig på Pindsvinehospitalet er, at få gjort op med dig selv, om du er seriøs omkring at ville hjælpe os på den lange bane. Det kræver nemlig mange ressourcer at lære nye op - og det tager tid væk fra andre vigtige opgaver på hospitalet. Det er enormt ærgerligt (for både dig og os) hvis du kun kommer et par gange for derefter at finde ud af, at du alligevel ikke har lyst eller tid. Hvis du mener, at du gerne vil hjælpe på lang sigt, vil vi glæde os meget til at høre fra dig.

Vi er nemlig en lille familie der, udover at pleje pindsvin, også har det hyggeligt og sjovt sammen. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i flokken.

 

Pindsvinehospitalet har bemyndigelse fra Miljø og Fødevareministeriet til at pleje pindsvin. Det betyder, at vi er underlagt de regler, der fremgår af "Artsfrednings-bekendtgørelsen". Se hele Artsfredningsbekendtgørelsen her. Derudover har vi også vores egne regler for at sikre den bedste pleje for pindsvinene.

Som frivillig skal du:

  • brænde for at hjælpe dyrene direkte eller indirekte.

  • kunne afse den tid det kræver i den ønskede stilling.

  • være engagerede, mødestabil og pligtopfyldende.

  • være på Facebook (fordi vi benytter Facebook til intern kommunikation)

  • være medlem af Foreningen (150,- kr. årligt)

  • være fyldt 18 år

  • have en aktiv stivkrampevaccination (hvis du har direkte kontakt med pindsvin)

Bliv frivillig

P1210825.jpg
P1210786.jpg
  • Plejeassistent
    Pindsvinene er meget afhængige af stabil og engagerede pleje HVER DAG. Derfor er det vigtigt at du kommer min. 3 timer på den ugedag som vi har aftalt. Antallet af pindsvin vi har kapacitet til at pleje, er direkte forbundet til hvor stabile plejeassistenterne er. Derfor er det en meget vigtig og ansvarsfuld stilling. Som plejeassistent kommer du helt tæt på pindsvinene. Du bliver vores fuldtidsplejeres højre hånd og er med til alt fra akut pleje af nødstedte pindsvin til daglig rengøring og vedligehold. Det kan være hårdt psykisk at være plejeassistent. For selvom pindsvin er utrolig søde og dejlige, er de syge når de ankommer til Pindsvinehospitalet. Vi håndterer sygdomsgrader der strækker sig fra let dehydrering til afskårne lemmer (naturligvis i samarbejde med dyrlæger). Derfor skal man være forberedt på, at ikke alt er lige nemt at se på. Dog er målet jo at få så mange pindsvin raske som overhovedet muligt. Der er bestemt stor glæde i at bidrage til, at hjælpe en lille sjæl tilbage til livet. Arbejdsopgaver for en plejeassistent indebærer: Skift og rengøring af bure indenfor og voliere udenfor Vejning af pindsvin, så vi kan følge deres vægtudvikling Fodring af pindsvin både indendørs og udendørs Vask af skåle, pindsvinehuler samt oprydning Ad hoc-opgaver, rengøring og desinficering Som plejeassistent skal du kunne komme mindst én gang om ugen i 3 timer, i højsæsonen august og september kan det nemt blive flere timer. Arbejdet kan udføres efter aftale mellem kl. 8-20 alle ugens dage. Uden for sæson ( fra 1. november 30. april) falder arbejdsbyrden betydeligt fordi pindsvinene er gået i hi, så der er sjældent brug for frivillige. For at klæde dig bedst på til arbejdet som plejeassistent vil du få en tæt oplæring af vores fuldtidsplejere og andre erfarne plejeassistenter.
  • Chauffør
    Det sker, at findere af pindsvin har ikke mulighed for at transportere det nødstedte pindsvin til Pindsvinehospitalet selv. Transport kan altså være livsafgørende for visse pindsvin. Derfor har vi brug for et stabilt netværk af chauffører med egen bil, der kan hente og bringe pindsvin i nød. Det ideelle er et netværk af chauffører spredt ud over Storkøbenhavn og Nordsjælland, så den enkelte chauffør vil være i nærheden af opsamlingsstedet. I vinterhalvåret er der næsten intet at lave men i sommerhalvåret kan der være kørsel 1-2 gange om ugen i et givent område.
  • Handyman/Handykvinde
    En handyman/handykvinde er fuldstændig uundværlig! Der er ting der skal repareres, hænges op, volierer der skal males før vinteren, pindsvinehuse skal bygges og alt muligt. Det er bare så dejligt når tingene fungerer og der er en handyman/handykvinde der er frisk på lidt af hvert. Arbejdet foregår efter behov og det kan derfor svinge hvor mange timer der er behov for om måneden. Dog vil der forventeligt være flere opgaver i højsæsonen maj-september.
  • Administrationsmedarbejder
    Der er rigtig mange administrative opgaver på Pindsvinehospitalet - og der kommer flere til løbende. Derfor er vi på udkig efter flere administrative medarbejdere, der kan hjælpe os med alt fra tekstforfatning til legatansøgninger og kontakt med medlemmer. Opgaverne kan variere meget, men kan f.eks. indebære følgende: Skrive blogposts i samarbejde med vores plejere Skrive legatansøgninger Forfatning af nyhedsbreve Hjælpe kunder med spørgsmål, når de køber over vores hjemmeside Besvarelse af mails fra f.eks. vores medlemmer Planlægning af events (i samarbejde med eventmedarbejder) Idégenereing af content til sociale medier Opdatering af hjemmeside Ad hoc opgaver Det er et krav at du har stærke kompetencer på computer og mobil. Dertil skal du gerne være god til at skrive tekster og have styr på retskrivning. Du elsker sikkert også at sætte ting i værks, får mange gode idéer og er ikke bange for, at tage fat. Arbejdet foregår efter behov og det kan derfor svinge hvor mange timer der er behov for om måneden. Du er selv med til at præge opgaverne og omfanget, så vi er altid åbne overfor hvad du selv ønsker at bidrage med.
  • Eventmedarbejder
    Hos Pindsvinehospitalet har vi en ambition om jævnligt at afholde events for vores medlemmer og andre pindsvineinteresserede. Det kan være f.eks.: Webinarer Informationsdage Åbent hus Børnedage Deltagelse på dyreskuer Pop-up til forskellige arrangementer Og mange flere... Mulighederne er mange, men det kræver, at der er tid til at arrangere og iværsætte det. Derfor leder vi efter en eller flere eventmedarbejdere der har lyst til at arrangere events og naturligvis også deltage i dem. Det er et krav at du har stærke kompetencer på computer og mobil. Dertil elsker du at sætte ting i værks, får mange gode idéer og er ikke bange for, at tage fat. Arbejdet foregår efter behov og det kan derfor svinge hvor mange timer der er behov for om måneden. Du er selv med til at præge opgaverne og omfanget, så vi er altid åbne overfor hvad du selv ønsker at bidrage med.
  • Webshop ansvarlig
    Hos Pindsvinehospitalet vil vi gerne kunne tilbyde endnu flere brugbare produkter i vores webshop, hvilket kan give et overskud, der går til pindsvinene. Vi søger derfor en person til at tage ansvar for webshoppen og opbygge varesortimentet. Meget vil være produkter, vi vil få lavet med logo osv., hvilket betyder, at der kan komme forhandlinger med producenter – både i Danmark og i udlandet (på engelsk). Arbejdsopgaverne indebærer: Opbygge varesortimentet på webshoppen Forhandle med producenter – på dansk og engelsk Hvem er du? Du har kompetencer på computer og mobil. Du skal gerne kunne skrive tekster og have styr på retskrivning. Du skal kunne begå dig på både dansk og engelsk. Du elsker at sætte ting i værks, får gode idéer og er ikke bange for at tage fat. Arbejdet foregår efter behov og det kan derfor svinge, hvor mange timer, der er behov for om måneden.
  • Har du selv en god idé til hvad vi har brug for?
    Har du noget særligt du kan byde ind med? Eller er der et område du mener, at du kan sætte et særligt præg på? Vi er altid åbne overfor gode idéer og vil meget gerne høre, hvad du har at byde ind med.

ANSØG NU

Tak for din interesse. Vi vender retur hurtigst muligt.

Bliv frivillig
hedgehog-houses-4638624_1920.jpg

UDSÆTNING

Pindsvin, der har været i pleje her på Pindsvinehospitalet, kommer altid tilbage til præcis samme sted, hvor de blev fundet. Dette er af stor betydning for pindsvinet, da de kender det område, de kommer fra og ved hvor deres gemmesteder er samt hvor de lækre insekter bor.

Dertil er pindsvins immunforsvar tilpasset de lokale bakterier, og det er vigtigt at undgå, at tilføre potentielt smitsomme sygdomme til en vildtbestand et andet sted. Samtidig er det naturligvis essentielt at undgå genetisk forurening.

 

Reglerne på området er beskrevet i Artsfredningsbekendtgørelsen, som vi jf. vores bemyndigelse fra Naturstyrelsen er underlagt og naturligvis overholder. Se hele Artsfredningsbekendtgørelsen her.

I PRAKSIS

Når et pindsvin er færdigbehandlet og klar til at komme hjem, bliver finderen kontaktet. Vi aftaler et tidspunkt for afhentning af pindsvinet og finderen bliver tilbudt en papkasse til soft-release, bliver vejledt om frisætning af pindsvinet samt om evt. støttefodring de første dage.

Hvis finder ikke ønsker pindsvinet retur til sin have sørger Pindsvinehospitalet for transport og frisætning af pindsvinet så tæt på det sted pindsvinet er fundet, som overhovedet fysisk muligt.

SOFT RELEASE

Vi benytter udelukkende soft release. Soft release er helt enkelt en papkasse, hvor der er skåret et hul/lem, som pindsvinet selv kan gå ud af, når det føler sig parat og tryg. Nogle pindsvin har meget travlt med at komme ud, andre skal lige tænke sig om.

Det er en god idé at lade kassen stå en dags tid eller to, efter pindsvinet har forladt den.​

Se videoen nedenfor af en soft release fra det virkelige liv.

Klar til at blive sat fri.JPG
Klar til at blive sat fri 2.JPG
Udsætningsliste
bottom of page